fbpx
2. January 2021

360 Graders SEO Gennemgang | SEO Guide 2021

Skrevet af:
Createrz

Introduktion

Søgemaskineoptimering er en måde hvorpå du hjælper søgemaskinerne med at forstå det content du har på din hjemmeside og dermed også bedre kunne vise det, inden for relevante søgninger fra andre der bruger f.eks.

Artikel

Søgemaskineoptimering er en ting som mange virksomheder i dag, har et ekstra skarpt fokus på og det er med god grund. Søgemaskineoptimering er nemlig det der skal til, hvis du gerne vil dominere Google, Bing, Yahoo, Yandex eller en af de mange andre søgemaskiner. Når du starter med at søgemaskineoptimerer din hjemmeside, begynder du nemlig stille og roligt at fylde de kasser ud som Google stiller til rådighed. Det er kasser som gør, at Google bedre forstår din hjemmeside, emnet og hvordan det kan møde en søgers søge intention. Du kigger måske i dette blogindlæg, fordi det netop er blevet søgemaskineoptimeret og fordi det giver dig nogle af de svar, du måske leder efter.  

Men hvorfor vil man så gerne ligge i toppen af Google? Er det virkelig så vigtigt og kan en 2-3 plads ikke også være godt? Det korte svar er: Alle placeringer på side 1 er bedre end en placering på f.eks. side 2. Brian Dean som står bag siden Backlinko har engang udtalt, ”The Best Places To Hide a Dead Body Is Page 2 Of Google”. Simpelthen fordi de færreste klikker sig videre på side 2. Langt de fleste kan få en tilfredsstillende oplevelse allerede ved det første organiske resultat og det er derfor din hjemmeside også skal være her. Og selvom udtrykket virker lidt morbidt, er det gået hen og blevet et sandfærdigt meme på internettet.

Hvad indeholder SEO?

SEO indeholder rigtig mange ting og hvis man først lige er begyndt at kaste sig ud i det, kan det virke som rigtig mange forskellige ting – hvilket det i og for sig også er. Dog skal man ikke miste håbet, tværtimod. SEO har nemlig udviklet sig meget fra første gang man ser det bliver nævnt som en ting. Dengang var det meget simpelt. I dag er SEO meget mere end blot keywords og antallet af keywords man skriver.

Første gang SEO bliver nævnt er i 1997 – man diskutere om det var én ting før 1997, men her er det er første gang det bliver nævnt på skrift og SEO har udviklet sig ganske meget siden da. I dag styres SEO af over 200 forskellige parametre som skiftes dagligt. Nogle dage skifter mere end andre, men der sker ca. 6-12 ændringer i deres algoritmer dagligt.

SEO kan indeholde mange ting og her er det vigtigt at vide, at alle laver SEO vidt forskelligt. Vidt forskelligt er måske også sat lidt på spidsen, men alle har hver deres go-to ting, når det kommer til hvordan man får de bedste resultater. Der er ikke nogen overordnet go-to guide, så du kan være sikker på at ende på førstepladsen, men der findes rigtig mange eksempler på metoder der har virket. Disse metoder kan måske virke for dig – og det kan være de slet ikke virker for dig. Der må man tage fløjlshandskerne på og prøve sig frem, om hvad der virker på ens eget site.

Overordnet set er der 3 søjler man arbejder med indenfor SEO. Der findes On-Page SEO, Teknisk SEO og Linkbuilding.

Alle 3 søjler er vigtige for din samlede SEO-strategi og selvom du måske ikke er et teknisk geni der kan kode med begge øjne lukket, så er der alligevel hjælp at hente. Så frygt ej.

On Page SEO

Den første søjle og den søjle som de fleste også kaster sig ud i, er søjlen On-Page SEO. On-Page SEO dækker over stort set alt du kan finde på din side – altså det som dine bruger også kan se. Det er alt fra

  • Tekster
  • Billeder
  • Film
  • Medier
  • HTML struktur
  • Keyword(s),
  • Keyword density
  • Etc.

Lyder det af mange ting allerede? Det er det også. Men det er vigtigt – og det er vigtigt, at tage sig tiden til at få styr på dette allerede fra start. Har man et godt fundament på sin hjemmeside, bliver resten af rejsen MEGET letter og sjovere.

Den første fejl – og måske også den største fejl man laver med On-Page-SEO er, at man ikke sætter tingene struktureret op, så man hjælper Google på vej til at forstå ens side.

Google Bot er ganske vist klog, men det er stadig en robot. Den skal have hjælp til at forstå hvad din side præcis handler om og i hvorfor den handler om det.

Måske sælger du is og bruger ordet is mange gange på din side – men hvordan forstår Google det, hvis du ikke fortæller Google om det på både tekst, medier og struktur. Google kan godt læse ordet ”is” men is har jo mange forskellige betydninger.

Er du f.eks. sælger af is? Skraber du is væk for folk om vinteren? Fryser du ting? Tør du frosne ting op? Laver og producere du det? Rent ud sagt: Hvad sker der med det dersens is?!


Jo mere sammenhæng du kan skabe mellem tekst, billeder, videoer, struktur, etc. desto bedre kan Google forstå sammenhængen mellem ordet is og din intention med din hjemmeside. Du kan kalde det en rød tråd igennem siden.

For at mestre dette, skal du derfor tage dig tid til at skrive nogle virkelig gode, fangende og sælgende tekster. Tekster som dine besøgende vil falde for og som går i tråd med resten af hjemmesiden. Sælger du derfor is, kunne man skrive en tekst med lidt humor og varme (…ja, jeg ved det godt). Er du derimod advokat, ville teksten skulle skrives mere ’advokat agtigt’. Du skal altså veksle mellem dine personaer afhængig af hvem og hvad du skriver tekster til!

SEO-tekster derimod, skal du holde dine hjemmeside langt væk fra. Selvom, at du måske kan komme på en side 1 med dine ”SEO-TEKSTER” så får du næppe særlig mange konverteringer og endnu mere sikkert er det, at din side 1 placering er på lånt tid.

SEO-tekster som er noget fanden har skabt (mere om dette senere), skal du helt eller delvist holde dig fra. Bestemt hvis tanken er, at teksterne skal på din hjemmeside. Skal du derimod bruge det som en billig tekst til noget linkbuilding, så kan det muligvis godt betale sig. Læs: Muligvis.

Teknisk SEO

Den anden søjle, som gør sig gældende i SEO og som nok er der de fleste hopper fra igen, er det vi kalder for teknisk SEO. Teknisk SEO er alt det du finder bagved din hjemmeside – alt det som du kun kan se (og meget mere til), når du logger ind på dit dashboard og som dine bruger nødvendigvis ikke kan se.

Teknisk SEO er ikke noget der får din hjemmeside til at gå fra en position 100 til 1 over natten. Men teknisk SEO kan være med til at forhindre Google i at finde dit website og crawle alt det fantastiske materiale du har fået sat sammen og sat korrekt op jf. On Page SEO. Spiller teknikken ikke, så kan Google måske hverken finde din side eller få adgang til de vigtigste sider og skabe en sammenhæng. Når Google ikke kan det, kan de heller ikke indeksere din hjemmeside og du vil derfor ikke komme til at ligge ude på Google. Derfor skal teknikken bare spille – både for din, for brugernes og for Googles skyld.

Har du nogensinde hørt om en .404 side eller en død side? Måske en virkelig langsom side, eller en side hvor der ikke er en hængelås ved siden af URL’en, så siden fremstår usikker? Alt dette har noget med teknikken og gøre. Når man arbejder med teknisk SEO, arbejder man i høj grad ud fra det som kaldes en ”health score” afhængig af hvilket tool du bruger til dit tekniske SEO-arbejde.

Ahref.com har et Site Audit tool. Det giver din side en ”health score” fra 0-100 hvor 100 er godt. 0 er skidt.

Scoren går fra 0-100 og jo højere tallet er, jo sundere er dit website og jo mindre fejl findes der på din hjemmeside. Det giver dig de bedste forudsætninger for, at brugerne og Google kan finde frem til det fantastiske content du har fået stablet på benene. Herunder ses et billede med mange fejl og en lav health scorer.  

Denne side har en health score på 5 – hvilket er meget skidt!

Modsat denne side som har en health score på 99 – hvilket er meget godt!

Som man kan se på billederne, så har den side med en health score på 5 svimlende 7.406 ”errors” på sin side. Det er fejl som disse, der kan være med til at gøre, at din indhold ikke kan findes på Google. Teknikken skal derfor spille, hvis du gerne vil have en reel chance overfor Google og deres nådesløse algoritmer.

Linkbuilding

Linkbuilding er en af de absolut vigtigste – og sværeste – discipliner at mestre. Ikke fordi det som sådan er svært at sætte et link. Men fordi det kan være svært at lave så godt content og gøre de rigtige personer klar over dette, så de kan begynde at linke til det. Linkbuilding er (eller kan være) en ret abstrakt ting for folk, der ikke har arbejdet med SEO før. Derfor kan man gøre sig en tjeneste og prøve at sætte sig ind i hvordan links fungere, inden man begynder at købe sig til en masse dårlige spammy links fra sider som f.eks. Fiverr. Selvom linkbuilding er en abstrakt ting og du skal forholde dig til alt fra DR, AR, UR, PBN, Acquired links og earned links mv. så er det alligevel en virkelig god investering, at bruge nogle timer på at læse ordentligt op på HVILKE links du skal have.

Linkbuilding er den moderne form for referencer og anvisninger. Du kan se et link, som en direkte reference. Google ser links som de antal gange, du er blevet henvist til – fremfor f.eks. dine konkurrenter. Hvis 2 sider har ca. samme kvalitetsindhold og den ene side har 10 backlinks og den anden har 0, vil Google i flest tilfælde vise den side med 10 backlinks før dem med 0.

Hvis du tager Google brillerne helt på, så ser Google links som referencer. Men du kan godt have 100 referencer (læs: Links) fra 1 side. Du kan også have 100 referencer fra 100 sider. Her skildrer man mellem en refererende side og et link. Men hvad er så bedst?

Links er altså de antal anbefalinger du har fået og siderne de kommer fra, er de ”venner” du har som anbefaler dig. Du kan altså have 1.000.000 links fra 10 forskellige sider. Men du kan også have 1.000.000 links fra 1 side. Resultat vil være vidt forskellige og hvad der vil fungere bedst for din hjemmeside, er ikke til at vide, uden at kigge på den konkret.  

Når man skal til at kaste sig ud i at anskaffe links fra andre sider, skal man først og fremmest gå efter den type links man kan forbinde med ens eget site. Sælger du f.eks. festudstyr, så vil det være helt optimalt at få et link fra en hjemmeside der laver noget i samme dur – altså noget der er relevant. Ikke nok med Google bedst kan lide den type links, men det kan jo også ende ud i reel trafik og måske et salg. Det nytter derfor ikke, at du får et link fra en ukrainsk skadedyrsbekæmper der har fundet vej til dit website. Det vil simpelthen skade mere end det vil gavne.

I linkbuilding verden arbejder man med 2 forskellige typer links.

Earned links / Editorial Links (optjente links)

Læs mere om earned links her: https://seo.co/earned-links/

Earned links er de links man har fortjent sig til organisk. Det er altså andre der linker til din hjemmeside, noget indhold du har produceret eller noget tredje på din side – fordi de selv synes det er virkelig godt. Earned links er altså dem man helst vil have – men som sværest at få.

Earned links kræver at man har rigtig godt styr på det man prøver at fremstille. Har du f.eks. en madblog og er virkelig god med pennen, og tager nogle exceptionelle billeder, kan det være andre madbloggers har lyst til at linke til din opskrift. Måske endda en større virksomhed som Arla eller lign!

Acquired links (Købte links)

Læs mere om acquired links her: https://www.searchenginejournal.com/quality-link-building-editorial-links-vs-acquired-links/4717/

Acquired links er de links man køber sig adgang til, modsat earned links som skabes via en contentindsats. Acquired links er f.eks. links fra Finans, Euroman, ALT, MyNewsDesk, mv.
Man kan også kalde det sponsoreret indhold – navnet er underordnet – du får et link fra en side, med en stor gennemslagskraft.

Selvom man køber sig adgang til disse links, så skal man stadig følge sin planlagte linkstrategi af samme årsager som før. Er du i finansbranchen er det bare lidt federe at få et link fra Finans.dk fremfor Fætter BR.

Men, hvilken type link er så bedst?

Her skal man lede lidt længere efter svaret, da der ikke er et direkte svar.
Først og fremmest skal man vide, at det er imod Googles retningslinjer at købe sig til links. Det betyder bare ikke, at det ikke sker og det ikke er det som virker. For selvom Google selv siger, at de ser bedst på earned links, så er de endnu ikke gode til at gennemskue om et link er købt eller ej.

Kommer dit link fra en spam linkcentral – som der desværre findes mange af – så kan Google dog gennemskue det noget nemmere end hvis dit link kommer fra TV2.

Men for at svare på spørgsmålet, så skal du bruge en blanding af begge links – bestemt hvis du arbejder på en dansk side. Sigt efter at få skabt så godt content som muligt, så du kan skabe flest mulige earned links. Her kan du lave en outreach kampagne for at gøre interessenter opmærksom på dit nye content – men brug alligevel lidt penge på at købe gode og relevante links hver måned.

Brug af begge typer links, når du skal ud at skaffe links til dit website.

Hvorfor du skal søgemaskineoptimere!

Nu har du fået en smule indblik i hvad SEO er – men hvorfor skal man overhovedet bruge tid på det? Er det ikke nok jeg bare fortæller mine kunder, hvor de kan finde mig online og måske deler det på min Facebook og så er det det?

Så skal kunderne nok komme væltende ind i butikken – NOT!

Hvis målet kun er at have de kunder du i forvejen kender, så er det selvfølgelig den rigtige strategi. Desværre er det bare ikke sådan, at de fleste virksomheder fungerer. Uanset om du er håndværker, advokat, sælger kogebøger eller noget helt fjerde.  

Man vil som regel gerne findes af alle der har brug for den service eller ydelse man sælger. Endnu vigtigere er, at man gerne vil findes organisk. På den måde, skal du nemlig ikke ud at købe dig adgang til kunder hver gang, som du f.eks. skal når du bruger Google Ads, Facebook Ads eller andre betalte annonceringsplatforme. Når du investerer tid eller penge i søgemaskineoptimering, er det noget der gavner dig på sigt og som kan være med til at positionere din virksomhed foran dine konkurrenters og du kan spare mange penge på marketingsbudgettet.

Ud over du får en bedre position på Google, så er folk generelt blevet gode til at spotte betalt annoncering og springer derfor disse over. Som du kan se på billedet herunder, fylder det betalte annoncering ellers en del.


Ud over du gør dig selv en tjeneste og ikke betaler for annoncering – som folk er blevet gode til at springe over (se billedet under) – så kommer du altså også tættere på en placering 1. Placering 1 er den plads på hele Googles stige, hvor folk klikker absolut mest. Faktisk er det hele 38,49% klikker på det første resultat de møder der er organisk.

Ud af 1000 mennesker er der altså 384 personer der vil klikke sig videre på det og her kan man så begynde at regne en evt. profit ud på det, ved at gange med konverteringsrate og avance – og så kan man hurtigt regne ud, at det er en guldmine at ligge her.

Lad os prøve at opstille et eksempel, så vi kan se hvad det helt konkret drejer sig om.

Jeg har nu en elektronik shop på nettet, der sælger el tandbørster. Jeg har fået en af mine gode tandbørster på en placering 1. Tandbørsten sælges til 999,- hvoraf jeg har en avance på 400,-
I min webshop har jeg normalt en konvertingsrate på 3%. Samtidig kan jeg se, at der er 2.400 søgninger om måneden på præcis dette.

Regnestykket her, vil altså give mig en estimeret månedlig avance på 11.059,20,- kr. om måneden hvor der ikke er lagt mersalg med – og det er alligevel en fin ekstra indtjening på ét enkelt produkt – synes du ikke?

Her skal man også huske på, at man meget sjælendt arbejder på et enkelt keyword ad gangen, så det skal ses i en større sammenhæng, med endnu flere keywords, produkter og indtjening!

(Ja, Google kan også regne svære regnestykker ud!)

Søgemaskineoptimering hvordan

Nu har vi været rundt om det basale om hvad søgemaskineoptimering i grove træk dækker over. Vi har også været forbi hvorfor du bør bruge tid og penge på netop at søgemaskineoptimerer din hjemmeside.

Men hvordan gør man det helt praktisk, hvis man gerne vil starte og måske ikke har råd til at hyre sig hjælp til det? Hvad skal man være opmærksom på i processen og hvordan gøres det bedst muligt? Hvilke ting kan man fokusere på først og hvad er knap så vigtigt?

Listen kunne ende med at blive rigtig, rigtig lang og derfor har jeg kun udvalgt de 5 vigtigste ting, du bør have styr på og som du kan kaste dig over fra dag ét når du skal søgemaskineoptimerer din hjemmeside.

1. Få styr på dine tekster!

En af de ting du hurtigst muligt bør kigge på og få styr på er dine tekster på din hjemmeside.
Alle kan skrive tekster, men ikke alle kan skrive gode tekster – og du har brug for gode tekster.
Derfor kan det godt komme til at tage tid og skulle skrive gode, fangende tekster, der sælger dit budskab og din service. Men ikke nok med, at det er vigtigt for Google, så er det også vigtigt for dig og dine kunder.

Du har måske hørt om begrebet ”SEO-tekster” som i disse dage er ret populære. SEO-tekster er helt basalt en masse ord skrevet på akkord omkring et emne, med ét fokus keyword som bruges centralt. Teksten kan muligvis godt læses, men vil oftest absolut ingen værdi give til hverken produktet eller salget her. En god tekst er altså en fangende tekst, som både google og brugerne forstår og som giver værdi til brugerne så de vil bruge længere tid på din hjemmeside og forhåbentlig ende med at købe noget eller afgive et lead. ’SEO-tekster’ får kun folk ind på din side, så de lynhurtigt kan forlade den igen.  

Alle dine sider skal have tekster og oftest er det på kategori sider man negligerer tekster en smule. Men uden kategoritekster, efterlader du både brugerne og Google med en lidt tom fornemmelse.

Skriv om produkterne, hvorfor de skal købe de produkter og ikke andres produkter og noget om hvad der gør produktet specielt. På den måde fodrer du Google med en masse indhold den kan indeksere og du gør dig selv en tjeneste i salgsprocessen.

”Men kan jeg ikke bare til at starte med gøre brug af en billig SEO-tekst?”

Det korte svar er jo. Det samme vil levetiden være på din hjemmeside. Kort.
SEO-tekster kan måske få dig frem på side 1 på Google, men herfra er det altså brugerne der skal ind og arbejde. Bliver de mødt af en uforståelig og ubrugelig billig SEO-tekst, så vil de måske (læs: Højst sandsynligt) hurtigt hoppe fra igen og det vil sende forkerte signaler til Google. Ud over signalerne til Google så er det jo i sidste ende brugeren der skal svinge kortet og ikke Google. SEO-Tekster er derfor noget forbandet møg og det er derfor du skal skrive tekster til dine brugere og ikke til Google.

2. Få styr på din sides struktur!

Nu har du fået skrevet en masse gode tekster og lavet en masse godt content til dine sider. Nu skal det struktureres og det skal strukturers ordentligt. Ikke blot det visuelle, men alt der ligger bagved også. Du har måske hørt om begreberne H1, H2, H3 osv.?
Det er præcis disse begreber vi gør brug af ved dette punkt. Google bruger sin Google Bot til at Crawle din side og forstå den. Google læser ikke hvad du skriver, men sætter det sammen ud fra de ledetråde du har givet Google. Google kan altså ikke forstå meningen med teksten til bunds, men kan godt forstå det hvis du hjælper den på vej.

Først og fremmest skal man have en hovedoverskrift på sin hjemmeside – altså det man kalder en H1. Du skal som udgangspunkt ALTID kun have én H1 på din hjemmeside, da det skal indkapsle det vigtigste.

Herfra begynder det at køre mere som en rutsjebane, hvor man skifter fra H2 til H3 og til H4. Der findes overskrift typer helt ned til H6, men langt de fleste hjemmesider gør sig kun brug af dem ned til H3 eller H4.

H1 – èn gang på din side og skal indkapsle det vigtigste

H2 – Må bruges mange gange og skal bruges til ”under overskrifter”

H3 – Ligesom H2 så er det en underoverskrift der vægter mindre end H2.

H4 – Noget af det mindst vigtige på din side.

Herimellem gør man sig brug af almindelig tekst – altså brødtekst. Brødtekst kaldes her ”Paragrapher” og det er altså her du placerer det brødtekst du vil have på siden. Mange kan godt finde på at placere ens brødtekst i en H2 og det forvirrer Google rigtig meget.

Strukturen på en hjemmeside kunne derfor optimalt godt se således ud:

  • H1
    • H2
    • H2
      • H3
      • H3
    • H2
      • H3
    • H2
      • H3
    • H2

På billede herover kan du se hvordan struktur på en side kan og bør se ud. Siden som vi bruger som eksempel er denne: https://yoast.com/how-to-use-headings-on-your-site/ og vi bruger META SEO Inspector som vores hjælpemiddel til at danne overblik.

META SEO Inspector er et tool du kan downloade hvis du bruger Google Chrome.
Du må gerne springe frem og tilbage mellem H2-H6, så længe det vil give mening taksonomisk.  
Har du f.eks. en H2 og et underemne til dette, kan det indsættes som en H3 og når man så kommer til et nyt overordnet emne skifte tilbage til en H2. Dog må du som nævnt, kun bruge én H1.

3. Få styr på dine title tags!

Nu har vi haft fokus på godt content og struktur heraf. Nu skal vi have styr på dine Title Tags.
Alle sider har et Title Tag og et Title Tag er det som du ser ude i Google som en overskrift.

Ud over at være en konkret ranking faktor (altså en af de ting, Google vurdere dig på) så er det også en af de væsentlige ting til at skabe trafik inde på din side. Dine title tags skal være gode, relevante og opfylde søgeintentionen – og selvfølgelig indeholde det ønskede keyword du gerne vil findes på. Her skelner vi mellem 3 forskellige søgeintentioner.

  • Transaktionssøgning
    • Denne intention er til dem som er klar til at købe.
  • Informationssøgning
    • Denne intention er til dem som er i undersøgelses face før et køb.
  • Navigerende søgning
    • Denne intention er til dem som leder efter en bestemt lokalitet.

Ovenstående billede er fyldt med informationssøgninger og folk vil derfor gerne vide noget mere om et bestemt emne.

I dette tilfælde vil folk gerne vide noget med ”how to” og ”what is”. Det betyder, at hvis du vil have en chance for at få vist din side, så skal du også gøre brug af dette i dine title tags.
Med andre ord, hvis du forsøger at sælge noget på en søgning, hvor du kun finder ”how to” eller ”What is” – altså en informationssøgning, så skal du altså kæmpe en lang og sej kamp – en kamp som mildest talt er umuligt, så brug tiden bedre.  

Hvis du ikke allerede nu bruger et tool til at definere dine title tags, vil jeg anbefale dig at bruge tool Rank Math til at hjælpe dig. Det vil kunne hjælpe dig med mange af de SEO-opgaver du vil komme til at stå med. Rank Math er en pendant til programmet Yoast som mange bruger og som du måske også allerede har hørt om. For ikke at forvirre dig for meget med alt det her SEO, vil jeg klart anbefale dig at installere Rank Math fremfor Yoast.  

  • Her ser du hvordan du kan skrive dine Title Tags og Meta beskrivelse.
  • Ud over at kunne skrive dine Title og Meta beskrivelser her, får du også et sneak peak i hvordan det vil se ud på Google.
  • Hver opmærksom på, at Rank Math angiver du kan skrive op til 60 tegn i din meta beskrivelse – hvilket i og for sig også er korrekt – dog viser Google kun 580pixel og derfor bør du mere holde øje med mål i ”px” frem for antal bogstaver.
  • Det samme gør sig gældende for metabeskrivelsen, hvor max er 920px.

4. Brug internal links så godt som muligt

Internal links også kaldet: Interlinks, ’Inder’ links, interne links, links fra din egen side, til din egen side. Sært barn har mange navne. Selvom dette måske kan virke helt åbenlyst for de fleste, er der alligevel rigtig mange hvor det halter en smule. Tag dig god tid til at gennemgå din side for mulige internal links. I stedet for at holde dig til links i menuen, så lav et link hver gang det giver mening fra teksten. Skriver du måske lidt om en bestemt side eller service – jamen, så linker du bare til den!

Du skal selvfølgelig ikke sætte links ALLE steder, men der hvor det er relevant. Du skal bare også huske at sætte et link der hvor det er relevant.

Hvornår er det så relevant tænker du måske? Jamen det er relevant, så snart du taler om noget helt bestemt, et emne hvor du vil give dine besøgende en større viden (som i eksemplet ovenfor, hvor der er sat et internal link på ”domain” for en forklaring af domæne.) og når du taler om bestemte steder eller samarbejdspartnere.  

5. Lær fra konkurrenterne!

Selvom du nu har fået en masse gode tips til hvad SEO er, hvordan det laves og hvad du først og fremmest bør kaste dig over, så kan det alligevel være svært at finde inspiration. Hvordan skriver man en god tekst, hvad er gode billeder og hvordan skal mine title tags se ud?

GØR SOM DINE KONKURRENTER – BARE BEDRE!

Til det sidste punkt lægger vi selvfølgelig ud med en kliche af rang. Gør som dine konkurrenter – bare bedre. Men hvordan gør man så det?

En af de absolut bedste måder at få inspiration er selvfølgelig ved at følge sine konkurrenter, gøre som dem eller i hvert fald tæt på og så bare gøre det bedre.

Men hvordan kan man gøre det helt praktisk? Det går vi igennem nu:

Det første du skal gøre (hvis du har et keyword tool til rådighed) er at gennemgå de(t) keyword(s) du gerne vil findes på. Husk altid at tjekke både entals stavelser og flertals stavelser – der kan sagtens være forskel og det er der ofte!

Som du kan se, så har kjoler flere søgninger end kjole. Men man køber som regel kun én kjole. Men hvis du prøver at gå efter et keyword som kjole, så går du altså glip af 6.600 søgninger!

Knive og kniv – her får knive flest søgninger, hvilket sandsynligt giver mening da man ofte køber knive i sæt.

Trøje – trøjer. Her får trøje klart flere søgninger end trøjer og det giver også ganske fin mening!

Pointe: Du kan ikke altid gå ud fra at det logiske svar er det rigtige. Du skal altid prøv at gå efter søgeord med høj volume og lav KD (keyword difficulty).

Konklusion

Selvom det kan virke omfattende med søgemaskineoptimering og selvom resultaterne først kan ses ude i fremtiden, er det absolut en af de vigtigste ting du kan gøre for dig selv. Det er en ting der hverken kan eller skal negligeres og selvom det kan virke lokkende at bruge hele sit marketingbudget på betalt annoncering, hvor man får gevinst af sine kroner og øre med det samme, så skal tingene gerne stå i forlængelse af hinanden.

Du skal her bruge betalt annoncering til at dække det underskud SEO en periode kan give på den korte bane. På et tidspunkt begynder din SEO-indsats at sparke igennem og her vil du begynde at høste frugten af det arbejde du har foretaget dig.

Hvad er SEO så, hvorfor skal man bruge sin tid på det og hvordan gør man det så, når nu man har fundet tiden eller pengene til det?

SEO eller søgemaskineoptimering som vi glædeligt kalder det er ikke én ting. Det er ikke ét lag. Det er mange ting, mange aspekter og nok også flere end du nogensinde vil kunne komme i mål med. Google som er den primære søgemaskine man forsøger at optimere i mod, har over 200 forskellige ting de måler og vejer din side på. Heraf ændres der ca. 6 af deres algoritmer om dagen, hvilket betyder du skal være meget online hvis du skal kunne nå at følge med.

Alligevel er det værd at gøre et forsøg og prøve at erobre førstepladsen på Google indenfor den niche man arbejder i. Ikke nok med man positionere sig og skaber noget brand awareness, så skaber du også de bedste forudsætninger for organisk vækst. Jf. vores tidligere regnestykke vil der på et enkelt keyword kunne være mange penge at tjene ekstra og hvis man har mange keywords i toppen af Google er der bare langt flere penge at tjene. Penge der kan dække over andre ting man gerne vil med sin virksomhed.

Bedste langsigtede strategi

SEO er den bedste langsigtede marketing strategi du kan forsøge at følge. Det er en strategi du skal følge. For selvom det kan virke nok så fristende at betale en konsulent for at sætte ens Facebook Business Manager op og køre en masse kampagner – eller på Google for den sags skyld – så er man aldrig garanteret noget. Du skal både betale for opsætning, monitorering og på optimeringer. Samtidig skal du også betale det ’spend’ du bruger på din konto og håbe at din ROI kan dække både opstartsomkostninger og løbende udgifter. Den dag du vælger, at nu vil du stoppe for den del af dine marketingkanaler, den dag, der stopper du også med at få nogen som helst resultater ud af det.

Der fungerer SEO en hel del anderledes. Den indsats som du laver på din hjemmeside i dag, kan måske først måles om 6 måneder. Men den dag du stopper med at arbejde på din SEO, den dag stopper resultaterne stadig ikke med at komme. Tværtimod. Dine sider kan nemlig stadig ligge og skabe en masse god organisk interesse og man har tit set at sider man arbejdede på for et par år siden, endelig stiger til toppen. Så ikke nok med at du også spare penge på den lange bane, så får du også langt flere resultater med det, den dag Google Ads og Facebook Ads ikke er en mulighed for dig længere – og den dag kommer for de fleste virksomheder. Betalt annoncering stiger nemlig kraftigt i priserne i disse dage og afhængig af din branche, skal dine budgetter også være ret høje.

Bedste anbefaling er derfor: Brug tid på din SEO-indsats og ikke negligere den. Bestemt ikke i starten, hvor du stadig ikke har din kalender fuldt booket. Det er her, at du giver det en ekstra skalle og får skabt et super godt fundament for din videre online succes.

Indholdsfortegnelse

Læs vores andre artikler

Leder du efter et godt tilbud?

Fortæl os hvordan vi kan hjælpe dig og så vender vi tilbage indenfor 24 timer. 

Leder du efter et godt tilbud?

Fortæl os hvordan vi kan hjælpe dig og så vender vi tilbage indenfor 24 timer.