Google PageSpeed Insight: 100/100 score

Du skal have en hurtig hjemmeside for at ranke godt på Google, men er en hurtig hjemmeside lige med en 100/100 score på Google PageSpeed Insight? Få svaret her:

Komplet SEO guide i 2020 - Indledning

What's all about!

Google PageSpeed Insight

Du har sikkert hørt at, hvis du skal ligge i toppen af Google, så skal du have en rigtig god PageSpeed score – fordi Google ikke kan lide langsomme sider. Selvom det er korrekt, så er det alligevel en sandhed med modifikationer. De fleste som prøver at optimere for en hurtigere hjemmeside, bruger nemlig nogle af de online tools som findes og som bla. dækker over Googles egen PageSpeed Insight.

For selvom det er korrekt, at Google til enhver tid foretrækker hurtige sider, så tror mange – fejlagtigt – at det er lige med at have en god score på Google PageSpeed Insight. Derfor er der mange som fejlagtigt prøver at optimere for en bedre score end de overhovedet behøves og som ikke rigtigt giver mening i virkeligheden.

Når vi får en ny kunde ind, som gerne vil have vi kigger på deres hastighed, er det 9/10 gange altid et mål at få en 100/100 score eller i hvert fald så tæt på som muligt og selvom grønne tal selvfølgelig altid giver noget godt psykisk, så er det ikke altid det bedste at gøre.

Men inden vi går i dybden med hvorfor du mere eller mindre bør ignorere din Google PageSpeed Insight score, så lad os gå lidt ned i hvad Google PageSpeed Insight egentlig er.

Lad os komme i gang!

1. Google PageSpeed Insight – Hvad er det helt præcist?

Hvis du er endt på dette indlæg og endnu ikke har stiftet bekendtskab med Google PageSpeed Insight, så lad os kort og præcist forklare hvad det egentlig er for noget:

Google PageSpeed Insight er et online værktøj som bruges til at måle en hjemmeside. Her kan du skrive hvilken som helst URL ind (ja, på nær Googles egen) og lade værktøjet analysere hjemmesiden.
Når du har indtastet et domæne og værktøjet har fået lov at arbejde, så spytter det en score ud fra 0 – 100, baseret på de målinger som værktøjet måler efter.
Ud over at få en konkret score fra 0-100, så får du også en række oplysninger omkring hvordan det helt konkret ser ud på specifikke områder og hvordan der dermed ville kunne optimeres for en bedre ydeevne (ift. Google PageSpeed Insight):
Fra 2018 har Google PageSpeed Score baseret sig på Googles automatiseret og open source værktøj Lighthouse, som også kan ses som en udvidet form af Google PageSpeed Insight, da det Lighthouse giver en mere uddybende rapport omkring din hjemmesides overordnet kvalitet.

Hvis du gerne vil gå lidt mere i dybden med din hjemmesides kvalitet, kan du tjekke Googles målingsværktøj ud Google Measure:
Ud over at give din en meget basal hastighedsscore som Google PageSpeed Insight leverer, så får du en mere udvidet version hvor også ting som tilgængelighed, bedste praksis og SEO (Search Engine Optimization).

2. Tilbage til myten om PageSpeed Insight

Som der blev nævnt i indledning af artiklen, så er der i dag alt for mange som går op i hvordan deres score er på Google PageSpeed Insight, fremfor det som reelt betyder noget: Hvor hurtig er din hjemmeside og loader den som den bør ift. hvad dine besøgende vil forvente.

For selvom det man som ikke IT kyndig selvfølgelig godt kan bruge scoren fra Google PageSpeed Insight som et fingerpeg om hvordan det nogenlunde ser ud for ens hjemmeside, så kræver det alligevel at man ved hvordan man skal læse det resultat som man får. Ligesom man som tandlæge skal vide, hvordan man tager et røntgen af ens tænder og hvordan man kan lappe huller på den bedste måde.

Helt generelt er der også en god grund til, at dyre instrumenter på hospitaler kun skal bruges af folk der har en uddannelse indenfor selv samme og dermed ved hvad, hvordan og hvorfor man skal gøre som man gør.

De fleste som ikke i forvejen enten er kodere, IT folk, SEO folk eller lign. har desværre ikke de helt rigtige forudsætninger for, at kunne læse sådan en rapport og dermed bliver målet at få en 100/100 score, i stedet for faktisk at fikse det som bør fikses og ignorer det som ikke betyder noget.   Men er du alligevel i tvivl om, du er i stand til at læse sådan en rapport og dermed også kan handle på den, så kan du spørge dig selv om følgende:

  • Ved du hvad TTFB er?
  • Ved du hvad FID er?
  • Hvad er LCP?
  • Hvad er FID?
  • Hvad er CLS?
  • Ved du hvilke ting der er vigtigt på et loading waterfall?
  • Hvordan kan du vide om den CDN der bliver brugt, faktisk gør en positiv forskel?
  • Hvad er HTTP/2 og hvilke fordele er der ved det?
  • Hvordan kan du konkludere om dine billeder er for store eller for små?
  • Ved du om du bør ignorere tredjepart request?
  • Hvor langt bør din test server være fra din hosting server?
 

Nu kommer det til at lyde hårdt – og det er bestemt ikke ment hårdt, men mere som en stor hjælp. Men hvis du ikke kan svare ’ja’ til det meste af ovenstående, så bør du nok holde dig fra hastighedsoptimeret af din hjemmeside og lade nogle der ved hvordan ovenstående skal læses, forstås og handles på, klare din hastighedsoptimering og dermed også få de resultater som du faktisk bør få ud af sådan en rapport.

Ja, det kan lyde hårdt. Men SEO er en hård ting og hastighedsoptimering er skam heller ikke en ting, som man bare lige gør. 

3. Du bør ikke optimere for din PageSpeed Insight score – men for brugerne

Selvom man som website ejer, gerne vil gøre det så godt som muligt, så skal man ikke lade sig snyde af PageSpeed Insight, da den i højere grad beder dig om at optimere for deres skyld end for dine brugers skyld. Det er i stor grad det samme som at skrive content til Google fremfor at skrive content til sine brugere. Selvom du ganske kort godt kan få lidt resultater af at skrive content til SEO (altså SEO-tekster, som også er en død ting – mere om det i et andet indlæg), så får du på den lange bane altså langt mere value af at skrive dit content til dine slutbrugere og det samme gør sig gældende med hastighedsoptimering.

Faktisk kan du koge det helt ned og sige, at når du hastighedsoptimerer (eller skriver content) til dine brugere, så levere du en faktisk god oplevelse for dem og dermed vil Google også belønne dig med bedre resultater og dermed kan du også hurtigere og i langt højere grad, opnå det som de fleste gerne vil have: Gode resultater.

Når du optimerer mod at levere en god oplevelse for dine brugere, så betyder det nemlig at der er visse ting som skal loades, ting som skal komme i en bestemt rækkefølge, der vil være nogle ting som vil være tungere end andre og nogle ting som bare skal være på en bestemt måde, før det faktisk giver mening for brugerne. Modsat en hastighedsscore som gerne vil have du levere så få ting som muligt, så hurtigt som muligt. Altså det stikmodsatte af hvad, man jo i realiteten faktisk gerne vil for at kan give en god brugeroplevelse.

Det er det, som Google PageSpeed Insight ikke ved og dermed give dig en dårlig score. En score som de fleste efterhånden brugere som et mål i sig selv, selvom det blot burde være pejlemærker baseret på individuelle handlinger og som faktisk ofte skader en hjemmeside mere end den gavner.

Det er også derfor, at det aldrig kan siges nok – du skal optimere til dine brugere, som besøger din hjemmeside og ikke til Google PageSpeed Insight.  

I virkeligheden bør man spørge sig selv om følgende:

  • Hvad foretrækker du selv? En voldsom langsom hjemmeside, men en rigtig god PageSpeed Score eller en super hurtig hjemmeside og en rigtig dårlig PageSpeed Score
  • Irriterer det dig, at din konkurrent har en bedre PageSpeed Score, men loader meget langsommere end din hjemmeside?
  • Hvad synes du selv er vigtigst når du besøger andre hjemmesider? At de loader hurtigt eller at de har en god PageSpeed Score?


Tro det eller ej – der er faktisk ekstrem lidt lighed mellem at have en god PageSpeed score og have en hurtig hjemmeside. Faktisk bør du prøve at teste nogle af de største virksomheder i Danmark og så også besøge deres side, så du selv kan se sammenhængen. Du kan se listen over de største virksomheder her: Listen med de største virksomheder i Danmark

4. PageSpeed Score Insight tænker ikke på hvad din hjemmeside har brug for i sin test

Der findes enormt mange forskellige slags hjemmesider og tilfælles er, at de alle er forskellige. Der findes i meget sjælend grad nogle hjemmesider som er bygget 100% på den samme måde og som har de 100% samme behov.

F.eks. så har en side som YouTube jo brug for enormt meget kapacitet til videoer og det skal gerne være videoer i en nogenlunde høj kvalitet. Vi gider jo ikke se videoer i dårlig kvalitet. Derfor nytter det ikke noget, når PageSpeed Insight siger, at YouTube bør kompromittere deres videoer, da det vil resultere i en dårligere kvalitet.

En side som Pinterest har enormt mange billeder og så nytter det ikke noget, at PageSpeed Insight siger, at billederne skal kompromitteres til dårligere kvalitet, så de fylder mindre.

Hos Facebook nytter det ikke noget, at PageSpeed score anbefaler, at man loader JavaScript efterfølgende, da det spiller en stor rolle ind i hvordan Facebook fungerer.

Faktisk findes der en lang række forslag som der som nævnt, kan gøre mere skade end gavn på din hjemmeside:

  • Kombinere CSS/JS for at få mindre request – det kan faktisk gøre din hjemmeside meget mere langsom end hvis ikke du gør det.
  • kompromittere dine billeder, så de fylder mere – nytter ikke noget, hvis din hjemmeside kræver billeder i høj kvalitet (som f.eks. en fotograf)
  • Lazy Load billeder for at forøge hastigheden – kan faktisk skade sider som ecommerce virksomheder, da man har en tendens til at scrolle hurtigt på disse sider.
  • Formindsk den samlede loading tid – det spiller heller ikke den store rolle, da man som bruger, kun har brug for at se de mest kritiske ting med det samme og dermed godt kan lade det andet komme lidt efter.

5. Google PageSpeed Insight kan ikke fortælle hvad der virker for din side

Google’s værktøj er en robot der måler på nogle meget faste ting og ting som faktisk ikke altid giver nogen som helst mening. Da alle hjemmesider er forskellige, så skal man derfor kigge individuelt på det, ud fra sin hjemmesides øjne.

Ellers falder man nemlig i Google PageSpeed fælden og begynder at optimere på en lang række random ting, som den forslår man skal optimere for. Og ja, der er ikke altid den store logik i hvad der bliver forslået eller hvordan resultaterne bliver målt.

Maskinen forstår ikke, at billedrelaterede optimeringer skal have større vægt på billedtunge hjemmesider. Og at CSS-relaterede optimeringer skal have større vægt på CSS-tunge websteder. PageSpeed tager ikke disse ting med i målingerne og kan derfor ikke give et godt resultat med dette som forudsætning.

  • Tager du en CSS fil som fylder 500kb mere end det anbefalede, så får du samme resultat som hvis der bliver målt et billede der fylder 5kb mere end det anbefalede. Og som med alt andet vægt, så vil man gerne tabe sig mest muligt.
  • Har du 10 billeder, der fylder 1kb mere end hvad der er anbefalede, så får du et dårligere resultat end hvis du har en CSS fil der fylder 500kb mere end det anbefalede.


Det bør efterhånden stå rimelig klart, at man ikke altid kan stole på PageSpeed Insight scoren og derfor ikke bør følge den blindt som var det en Google religion.

Faktisk får man sommetider nogle resultater som man mere eller mindre kun kan ryste på hovedet ad. F.eks:

Når analysen brokker sig over, at bestemt indhold ikke er cached. Men hvis man har et nyhedssite hvor ens content hele tiden skifter, så er det jo meningen at det ikke skal være cached, så det kan blive skiftet ud når det skal og så man som besøgende hele tiden kan få friske nyheder.

Eller

Render-blocking CSS. CSS SKAL være render-blocking. Hvis dette ikke er tilfældet, så får man FOUT/FOUC problemer og det vil man ikke have. Så med andre ord – det er med vilje!

6. Hastighedsteste er mangelfulde – også PageSpeed Score

Alle de hastighedsværktøjer der findes derude og som kan bruges til at tjekke hastigheden på sin hjemmeside er mangelfulde. Som nævnt i starten af artiklen, så skal man virkelig vide hvordan man læser en hastighedsrapport før, at det kan bruges til noget og sådan et værktøj er nyttefuldt.

Det som værktøjer som Googe PageSpeed Insight er bedst til, er at fylde nye SEO optimister med mangelfulde liste med ting som hverken kan ændres og endnu værre, så også ting som ikke burde ændres på. Lad mig forklare:

Outdatet anbefalinger

Jeg ser jævnligt forslag til forbedringer som mere henvender sig til fortidens web-server teknologier og ikke så meget til nutidens og som faktisk gør ens hjemmeside langsommere. F.eks. anbefales der ofte at bruge GZIP, når der i stedet bruges Brotli. Brotli er en kompressions teknologi som både er nyere og hurtigere end GZIP.

Eller når der bliver anbefalet at reducere sine http request, selvom HTTP/2 protokollen faktisk tillader at der bliver hentet requestes parallelt med hinanden.

Penalizing for 3rd-party requests  

Jeg absolut hader, når hastighedstestene påpeger den langsomme indlæsningtid, manglede cacheudløb eller kodning til en eksternt indlæst anmodning (altså en 3rd-party request). Kort sagt, så er disse ting indlæst fra en anden server, en server som hverken du eller jeg har nogen som helst kontrol over og dermed ikke kan ændre på noget.

Ikke nok med, at det kan virke som ligegyldige optimeringstips i og med man jo intet kan gøre, så burde værktøjerne også lade en vide dette.

Samtidig er der også ret mange 3rd-party request som hverken caches eller på anden måde optimeres af en simpel grund: de ville gå i stykker.

7. Næsten ALLE PageSpeed værktøjer fejler, når det kommer til synstesten

Som overskriften antyder, så fejler 99% af alle speed testes synstesten. Nu sidder du måske og tænker: Hvad i alverden er synstesten? Og kort fortalt, så er synstesten altså en fysisk test, hvor du selv tester det af og ser det med dine egne øjne.

Hvis du selv tester siden af og kan se at siden loader hurtigt, så er der intet at bekymre sig om og alt er i sin bedste orden. Men selv hvis den faktisk loader visuelt hurtigt og du efterfølgende prøver den af på f.eks. PageSpeed Score Insight eller GTmetrix eller andre lignende services, så vil den uden tvivl få nogle hug og den vil få en dårlig score. Og det er endda selvom den faktisk klare sig fremragende i virkeligheden.

Så når siden loader visuelt hurtigt, så behøves du ikke bekymre dig om ting som ”fully load time” fordi de ting som så loades, de loades i baggrunden eller længere nede på din side og det er ting som dine brugere endnu ikke er nået til og derfor ikke spiller nogen som helst rolle for brugernes oplevelse.

Hvad ville du måske selv foretrække? En side der fuldt loader på 3 sekunder eller en side der fuldt loader på 6 sekunder? (Svar på dette, før du går videre!)

  • Lad os antage at den side der loader fuldt på 3 sekunder, først viser noget indhold efter 2.8 sekunder og dermed kun viser en blank side indtil og at den side der fuldt loader på 6 sekunder, viser dig det du skal se med det samme, men hvor resten af siden loader stille og roligt i baggrunden, mens brugerne scroller.
  • Personligt ville jeg til enhver tid vælge den side som loader fuldt på 6 sekunder. Det samme ville alle de store danske – men også internationale virksomheder. Faktisk er det tit sådan med de helt store hjemmesider, de loader stille og roligt i baggrunden, så de kan vise deres bruger deres side med det samme, mens resten bliver loadet. Igen, prøv selv at se på deres hjemmeside og test det af med en side som GTmetrix.
 
Det er præcist ting som dette og alt det ovenstående, der gør at Google PageSpeed ikke bør tages alt for seriøst og som ikke hverken skal eller bør følges som en religion. Det kan bruges til at få et fingerpeg på hvad der MÅSKE kan virke. Og igen, så kræver det, at man ved hvad man laver og dermed kan agere på de analyseresultater man får. Men alt hvad man måske bekymre sig om er, at få en 100/100 score og grønne tal – bestemt, hvis man bliver mødt af røde tal og en lang liste af ting som ”kan forbedres”.

Du har måske haft et marketingsfirma på din marketing og de har muligvis sendt dig nogle rapporter hver måned, som indeholder en hulens masse ord, som du ikke forstår, men som du alligevel skal agere på. Uden den rigtige viden, så kan man ikke agere ordentligt og det samme gør sig gældende ved Google PageSpeed Insight test og andre page speed teste.

Forsimplet, så bør du ikke give disse score den helt store vægt i din bedømmelse, men mere som en mulig to-do liste, hvis det faktisk står rigtigt skidt til, når du har lavet synstesten.

8. Generelle PageSpeed Score myter og andre myter

Du har sikkert set Mythbuster, hvor de enten bekræfter eller punktere myter. Det samme kommer til at ske nu, men udelukkende med punktering i centrum.

”Du kommer hurtigere i toppen af Google med en hurtig side”

Selvom det er sandt, at Google præferer hurtige sider, så er denne myte altså ikke helt sand. Medmindre din side tager evigheder at loade, så har det ikke verdens største betydning. Faktisk så vil langt de fleste top 10 sider på forskellige og random keywords, have en langsom ”total loading time” iflg. Hastighedsværktøjer som PageSpeed Insight og GTmetrix.

Men når det er sagt, så kan det at have en hurtig side være med til at øge forbrugernes engagement på din side, da det ikke tager flere sekunder at komme fra side til side og dermed sender du faktisk nogle ret så positive signaler til Google. Så selvom at det ikke er helt sandt, så er der alligevel et eller andet over det.

Alle gode sider, score rigtigt godt på Google PageSpeed Insight!

Ahhh, det er nu langtfra rigtigt. Tværtimod. Som nævnt i ovenstående myte, så er langt de fleste top sider, faktisk ret så dårlige når det kommer til at score gode resultater på disse værktøjer og dermed er denne myte overhovedet ikke sand.

Hvis speedscores ikke er sande, hvorfor findes de overhovedet?

De eksisterer af den grund, at de er vigtige. Men det kræver igen, at man ved hvad man laver og hvordan man skal læse sådan en tjekliste som man får.

Det samme med dyre instrumenter på hospitaler. Vi kan nok alle få et eller andet resultat frem, men hvordan filan skal det læses og hvordan reagere man på det?

Hvorfor er mine konkurrenters PageSpeed score langt bedre end min og hvorfor loader deres side ovenikøbet så også hurtigere?

Det korte svar er, at det kan skyldes mange ting. Men som med alt andet, vil man jo gerne have et lidt mere avanceret svar. Det kan skyldes, at de har en bedre hosting server end du bruger. Det kan skyldes, at de har en langt bedre kode end du har. Måske bruger de færre plugins end du gør. Måske har de knap så mange ting som skal loades på siden som du har. Ja, i realiteten kan det også være et godt mix af det hele. Men igen, så er det individuelt fra side til side.